Når man siger nedlukning bliver det modtaget negativt, – ud over en meget stor, vigtig, ja altafgørende rolle i vores liv, som kan have tendens til at blive en smule usynlig i vores hamsterhjul.
Mit navn er Alba, det har flere betydninger, bl.a Skotland på skotsk, jeg vil nok mere foretrække den smukke blomst der også bærer navnet, farven hvid, og mest af alt daggry.
En ivrig sjæl der helst står op med solen, og går i seng når den også lægger sine stråler til hvile. Jeg nyder dens varme, dens stråler, og alt det liv den så kærkomment bringer med sig, – vores uendeligt smukke verden, den kære Moder Jord, med sin ubeskrivelige natur som jeg har virkelig værdsætter, og altid har brugt meget tid sammen med.
Det er i større eller mindre grad blevet min mission at sprede budskabet og alle dens goder og mirakler. I grunden ikke fordi jeg prøver at “redde” kloden, – den er milliarder år gammel, den skal nok klare lidt forurening, næh der er det er os mennesker der bliver smidt af i svinget.
Jeg forstår bare overhovedet ikke, og synes det er grotesk at vi som mennesker “jordens klogeste art” ikke helt endnu har forstået, eller i hvert fald ikke gjort noget ved det spor af skrald vi efterlader os, – jeg mener GPS’en er opfundet, det her er jo ikke Hans og Grethe der smider brødkrummer for at finde hjem gennem den uhyggelige skov.
Eller er det faktisk lige der hvor vi er nu? I den uhyggelige skov? Gad vide om den når at æde os, eller om vi når ud til lysningen, den friske rene luft og fuglesang foroven.
Mine damer og herre, velkommen om bord, jeg vil gøre mit for at vi, – såvel vores børn børnebørn, og fremtidige generationer vil opleve massere af fuglesang, smukke grønne skove og millioner af gode sunde år på vore kære Moder Jord.
Vi har lige været, og går stadig igennem en paralyserende tid for verden, en stilstand vi ikke har set, – ja vel nærmest siden industrialiseringen, måske endda i dens spæde start?
En udfordrende tid der har krævet stor tålmodighed af os alle, da den verdensomspændende Corona djævel har hærget i vores verden.
Vi har taget vores forholdsregler, beskyttet os selv og hinanden ved at gå, mere eller mindre i hi.
Om det har været fri, – eller ufrivilligt, så er der vel ikke nogle af os der kan benægte påvirkningerne?
Bivirkninger, især økonomiske, vi skal have tid til at ryste af os igen, når nedlukningen engang er forbi.
Men under det store perspektiv opdagede vi alle jo også, at moder jord faktisk bare køre videre uden os, – endda med et særdeles forbedret helbred, og verden kunne godt undvære os og vores bidrag.
Det har været en øjenåbner for mange, – også verden over.
Vi blev tvunget til at sætte farten gevaldigt meget ned, og en del har sat den permanent i et lavere gear.
Man kan på en eller anden måde altså godt kalde pandemien for held i uheld.
Vi fik ikke selv valget, men måtte blot overgive os og følge naturens gang, simpelthen for at overleve pandemien.
Det forunderlige er at vi allerede nu, ikke engang et helt år efter den bankede på vores dør, kan se de store forbedringer nedlukningen bragte vores miljø.
Det ville måske være klogt i den sammenhæng, at vi lige stopper op og stiller os selv spørgsmålet; ønske vi virkelig, skal vi, er det en god ide, og overhovedet forsvarligt at stile mod koncepter og modeller fra før corona? Med et meget ensporet fokus på den økonomiske vækst?
Heldigvis har jeg hørt flere økonomer, forskere og andre faglige eksperter og analytikere der forudsiger et øget fokus på klima og miljø.
Vi har alle set med egne øjne den store skade vi gør, beviserne stod soleklart for os alle, svaret på de spørgsmål forskere har brugt årtier på at undersøge: “er den globale opvarmning virkelig en realitet”, – kan man andet end at nikke et stumt ja til det nu?
Nej, det mener jeg heller ikke. Så det bliver spændende at se strategierne og udviklingen efter nedlukningen.
Der vil komme endnu flere krav fra forbrugere om miljørigtige produkter, – hele vejen fra produktionen til kurven i supermarkedet.
Vi forbrugere har en stærk forhandlingsstyrke nu, en stor stemme, og den skal vi benytte os af! Virksomhederne skal igen finde fodfæste på markedet, og i den process er det nødvendigt at lytte til deres kunder, os forbrugere.
Så lad os tage et ryk mere og gå endnu mere shop amok i de danske varer, økologiske varer, og frilandsvarer når vi er hos vores lokale købmand. Allerede nu har vi vendt en større del af markedet til mere miljørigtigt. I den pulje hører selvfølgelig også den mere etiske og humane del af aspektet, – og der er vi jo også nået rimelig langt, hvis jeg selv skal sige det.
Og det er jo lige præcis den magt vi har som forbrugere, – hvad vi køber i vores detailbutik, er hvad vores detailbutik bestiller hos sin leverandør. Vi kæmper en brav kamp på mange felter synes jeg bestemt! Hvor skal man næsten begynde?
Hvis vi starter med (måske) det nyeste tiltag; SLUT MED GRATIS PLASTIKPOSER! Noget der nemt kan gemme sig som en af de ligegyldige ting i vores travle hverdag, – men som vi alle også er mere end klar over, så er de en kæmpe miljø djævel. En vi trygt kan overlade til b.la naturens lækre naturlige og langt mere holdbare fibre. Blot ét alternativt materiale. Og heldigvis er natur kommet på mode! Kunsten er tit at gøre det blot en smule mere eksklusivt, og det er der vel ikke noget galt med?
Blot det at vi nu omfavner naturen, og har accepteret, men ikke mindst forstået, at vi er en del af jordens fødekæde, skal være i, – og jo egentlig har det bedst når vi er i balance og i et med naturen.
Så kært velkommen er du 2021, vi har lært meget af 2020, og jeg synes jeg kan mærke positive forandringer, frisk ren luft med udsigten til vores smukke flyvende venner, klart blåt vand med lækker grøn tang og massere af små rejer der boltrer sig i det, mørkegrønne ældgamle skove vrimlende med vores storslåede kronhjorte og vildt. Midt i lysningen, den lille hytte med snehvide, hendes syv dværg og alle deres dyr, og hov minsandten var askepot der også med alle hendes fugle og musevenner. Og de levede lykkeligt til deres dages ende.
The End.
Jeg vil i hvert fald hellere være den smukke afbalancerede askepot med sine søde og loyale fugle venner, end hendes onde stedmor, – hun er da godt nok bleg, grå og ynkelig at se på.
Når jeg tænker nærmere over det, var det ikke også hvad vi opdagede med corona, – vi blomstrer af kærlighed, nærhed og tryghed, og visner af det evige stræben, det evige hjul vi uafbrudt træder i, uden pause, uden rigtig at komme nogen steder, i hvert fald ikke der hvor det faktisk virkelig betyder noget.
Så lad os endelig huske det!
Og ja jeg tror på den lykkelige slutning i eventyret, gør du?
