FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED SOM EN NATURLIG DEL AF VIRKSOMHEDEN I 2020 – OG I FREMTIDEN

Bæredygtighed er kommet voldsomt i fokus i dag, for dine kunder, samarbejdspartnere, ungdommen og FN. Vi skal i Danmark arbejde henimod at reducere vores CO2 med 70% i 2030. Et meget ambitiøst mål, men i hvert fald et flot mål, som nok ikke opnås helt, men kan det blive 40% er det jo også udmærket.

Før eller siden tvinges alle danske virksomheder til at arbejde målrettet med bæredygtighed, og vil du undgå at sakke bagud, skal du igang nu. I denne blog får du en række praktiske råd til at tage de første skridt.

FN har som bekendt 17 verdensmål, og nr. 17 handler om bæredygtig energi, som du kan læse mere om her https://verdensbedstenyheder.dk/verdensmaal/partnerskaber-for-handling/   Alle de 17 mål er meget interessant læsning i øvrigt.

Overbefolkning er et emne som optager mange, og det er et problematisk fact på flere måder. Pt er vi omkring 7 mia mennesker på kloden, og det er for mange, for det maksimerer belastningen på klima, miljøet, naturen, storbyerne etc.

Og vi må indse at vi bliver flere og flere. Det fødes en del flere end der dør, så det kan ikke rigtig diskuteres. I 2050 ser vi ud til at runde 9 mia mennesker, så noget må gøres, med mindre vi skal indføre global fødselskontrol, hvilket jo vil være et super specielt emne og tiltag at debattere og evt indføre.

MEN det vi kan gøre hver især er at tage action og kikke på vores lille forretning eller kæmpe koncern og foretage skridt, der hjælper os i den rigtige retning.

Se dig om efter en nem måde at starte udviklingen mod en mere bæredygtig virksomhed på.  

Eksempler:

sorter affald

brug bio-nedbrydelige affaldsposer

print på begge sider af papiret

drop plastikkrus

drop kildevand-der er rent vand i hanen

indkøb miljøvenligt

tænk i genbrug, det kan være alt fra kuglepenne til møbler

vælg samarbejdspartnere med en bæredygtig profil

De gode tiltag til en mere bæredygtig virksomhed kan komme alle steder fra, så høst de gode idéer fra dine kolleger.

Lav en idébank, og fremhæv de bedste idéer. Det inspirerer til flere.

Start med ledelseslaget, og få ledernes opbakning. Det er dine ledere der skal sikre at resten af medarbejderne tænker bæredygtigt og bakker op.

 Gør hver indsats målbar, og gør resultatet offentligt. Vi bliver motiveret af at føle, at vi gør en indsats.

Har I besluttet jer for at droppe kildevandsflaskerne? Mål hvor mange flasker I sparer, og sæt resultatet i en kontekst. Eks. vi har sparet 1.000 flasker de sidste 3 mdr., det betyder, at vi har sparet 35.000 liter vand (der skal 7 liter vand til at producere 1 liter flaskevand).

Når virksomheden er godt i gang med de bæredygtige indsatser, og I har gjort jer de første erfaringer, er det tid til at tage næste skridt, og lave en egentlig bæredygtighedsstrategi. Som forberedelse til denne kan I stille jer en række spørgsmål.

Hvordan kan vi flytte bæredygtighed ud i vores forretningsmodel?

Hvilke forretningsmuligheder har vi, der understøtter en mere bæredygtig retning? Hvilken konkurrencefordel vil de give os?

Hvilke interne og eksterne tiltag kan vi gøre for at blive mere bæredygtige

Skal vores forretningsmodel ændres?

Hvad med vores produkter? Kan de designes og produceres mere bæredygtigt? Kan vi forlænge produktets livscyklus?

Kan vi flytte dele af, eller hele, vores forretningsmodel til PaaS (product as a service) eller SaaS (software as a service).

-Lav en effektiv bæredygtighedsstrategi

Det er nu tid til at udarbejde en egentlig bæredygtigheds strategi, ud fra svarene på spørgsmålene ovenfor.

Sæt jer gerne et ambitiøst mål uden på forhånd at have alle svarene på hvordan I kommer derhen. Beslut jer for at I VIL nå det langsigtede mål, og at I SKAL finde vejen derhen.

Speak Your Mind

*