I 2023 er virksomhedsejere, iværksættere og freelancere godt rutinerede i at færdes på de sociale medier. Der er mange af slagsen. De største : YouTube, Twitter, Instagram, Facebook, Linkedin bruger du sikkert næsten hver dag til enten arbejde eller underholdning.
Siden de første sociale medier stak hovedet frem i begyndelsen af årtusindet er der sket en revolution der. Jeg kan selv huske en af de første- MySpace- som jeg forsøgte mig med og lavede en profil lidt for sjov. Omkring 2003 og 2004 kom de første lanceringer af Facebook og Linkedin. De 2 platforme fik pludselig voldsomt vind i sejlene, blev bakket op af store investorer og i dag har de fleste professionelle både en Linkedin-og Facebook profil: det er blevet standard.
EFFEKTIVT BRUG AF DE SOCIALE MEDIER
Med al det informationsstrøm og overvældende deling af viden, reklamer og tips, er det blevet lidt vanskeligt at bruge de sociale medier så effektivt, at du faktisk får NOK afkast af den tid du investerer i det.
Det kan helt sikkert betale sig at automatisere sine opslag, så du ugen før laver opslag til de næste 5-6 dage, og så ikke bruger mere tankeenergi på det, men laver andre vigtige ting i din hverdag.
Det kan også betale sig at komme ud af de grupper, som blot er tidsspilde og fylder dit newsfeed op med crap- kom ud af dem og lav en analyse af hvilke grupper, der egentlig giver dig det afkast, du er sulten efter.
Ligeså kan du kikke efter de nye mulige connections, som kan hjælpe dig videre, og hjælpe dig til at få en økonomisk sund forretning. Det er de nye gode kunder, som du har et langtids samarbejde med. Eller det kan være dem, der selv har opbygget en god forretning, og kan give dig nødvendige råd.
VÆRDIEN I AT SKRIVE GODE INDLÆG PÅ LINKEDIN OG KVALITETSOPSLAG PÅ FB
Noget som nogen helt sikkert er klar over er, at du kan få meget ud af at skrive et par usædvanlige gode indlæg på de sociale medier. Jævnfør det jeg skrev tidligere i artiklen her, så er feedet fyldt op med junk og halvslappe indlæg…DER kan du sætte ind og skrive noget, som ligger dig på sinde, er velformuleret og skarpt. Prøv det- og se om du får en effekt.