Knyt et tættere bånd til dine kunder med content marketing

Du har helt sikkert også hørt det: Vi køber langt mere på baggrund af vores følelser end på baggrund af vores logik. Men hvordan får man folk til at føle noget for et produkt?

Det er hér, content marketing kommer ind i billedet. Content marketing handler i bund og grund om at få dine kunder til at føle noget for dit produkt – hvad enten produktet så er et konkret produkt eller det er din egen viden, du sælger.

Og hvordan gør man så det? Man sørger for, at ens produkt bliver viklet ind i en fortælling, som folk kan relatere til.
Hvis du f.eks lever af at reparere vaskemaskiner, så kan du måske skabe en fortælling om, at du er en af den slags håndværkere, som går op i kvalitet og hellere vil bruge en time for meget end en time for lidt på at noget bliver ordentligt. Lidt ligesom ”Bonderøven” i fjernsynet – bare med vaskemaskiner.

Eller hvis du sælger en eller anden form for service eller ekspertise, kan du brande dig selv som ekspert ved ofte at dele ud af dine viden i forskellige fora, starte en brevkasse eller på anden måde skabe en slags hype omkring din person.

content marketing

Eksemplerne og mulighederne er mange og er du nysgerrig, kan du finde flere eksempler på content marketing og storytelling her

Man kan så måske fristes til bare at strikke en eller anden historie sammen, som på ingen måde har hold i virkeligheden og som kun er lavet for at sælge flere varer. Men det kan jeg ikke anbefale. Det bliver for svært at leve op til i længden. Tag hellere udgangspunkt i de virkelige omstændigheder og hyr så evt. en professionel til at hjælpe dig med at udbygge denne historie. Jeg vil i hvert fald påstå, at alle har en historie at fortælle, som kan hægtes på deres produkt.

Når du så har fundet din historie, så handler det om at få den udbredt. Har du en hjemmeside er en blog et fantastisk godt redskab til hele tiden at lægge nye ting til din fortællling og dermed knytte kunderne – både potentielle og eksisterende – endnu tættere til dig.  Den er tilmed gratis og nem at komme i gang med og hvis du ikke bryder dig om selv at skrive, kan du hyre en tekstforfatter (eller mig) til at gøre det.

Er du en større virksomhed, kunne kundemagasiner måske være interessante at give sig i kast med, ligesom du kan se at f.eks Netto og Sportsmaster har gjort det. Eller du kan lave en gratis e-bog, hvor du deler ud af din viden.
Både muligheder og midler er der masser af, men først og fremmest handler det om at knytte en historie til dit produkt, som folk kan relatere sig til følelsesmæssigt. Det giver nemlig ikke bare flere nye kunder, men også et større mersalg til allerede eksisterende kunder.

 content marketing

Malene Fich Weischer er indehaver af Netinspire.dk og ekspert på content marketing og digital kommunikation. Få mere inspiration på www.netinspire.dk eller på facebooksiden Content Marketing i praksis

 

 

Skriv kommentar

*